Danielles brudetæppe

Til sit og Tommys bryllup i juni 2003 ønskede Danielle en fransk tradition fulgt:

 

Traditionen siger, at alle gæster der ønsker brudeparret et godt og frugtbart liv skal give dem et stykke stof. Senere skal gommens moder sy stykkerne sammen til et sengetæppe - i dennne perioden øver bruden og gommen sig på at få børn, og når de så får det færdige tæppe hjem skulle der være så meget held og kærlighed i tæppet at det ikke længere blev ved øvelsen. Tæppet skulle efter sigende føre til småfolk.

 

Da hverken gommens eller bruden mor kan sy, faldt det i mit lod at sy sengetæppet i tæt dialog med Danielle - en sjov opgave! og ikke helt nem, for selv om nogle af gæsterne havde koordineret deres valg af stof, så var der nogle "lapper", der faldt helt udenfor, både i farver og i materiale. Yderpunkterne er et stykke hvidt nervøs velour og et stykke vinrødt taft med broderede bier! Men alt skulle selvfølgelig med.

Danielle blev meget glad for resultatet, og den dag, hun modtog pakken med tæppet, betroede hun mig, at det virkede efter hensigten! Hun er nygravid og meget glad!

Så hermed et godt tip til unge par, der ønsker sig børn

Tæppet er maskinsyet og håndquiltet. Mål: 240 x 260 cm. Januar 2004