Puttetæppe i stærke farver

Dette puttetæppe er syet af flere forskellige, der har syet puttetæppe-blokken fra 2006 "Antique Tile". Blandt mange andre blokke, syet efter dette mønster, modtog vi 9 blokke i disse stærke, flotte farver og en enkelt lysere, som var svære at passe sammen med andre. Jeg syntes, de var umanerligt flotte til et barnetæppe og syede derfor 10 mere, og samlede dem til et tæppe, som jeg er sikker på vil falde i smag hos et barn på julemærkehjemmet Kildemose, som vil få tæppet efter endt ophold. Hånd- og maskinsyede og maskinquiltet. Mål: 115 x 145 cm. November 2007.