Sølvbryllups-sengetæppe

Det dobbelte sengetæppe i mange blomstrede stoffer var en sølvbryllupsgave til vore gode naboer og venner Ingelise og Frits. Jeg har samlet de blomstrede stoffer igennem flere år med henblik på netop et sengetæppe til denne begivenhed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette i høj grad er min egen smag! Jeg har været inspireret af bogen "Blended Quilts" af Marsha McCloskey, men valgte mønsteret "Leafy Snowball Quilt" med de små hjørner i kontrastfarver fra Kaffe Fassetts bog "Museums Quilts". Snowball mønsteret kan findes her. Tæppet er maskinsyet og håndquiltet. Mål: 220 x 250 cm. Juli 2007.