Pusleklods med reklamer

Helle fra Kolding, som har patchwork som ny interesse, har syet denne pusleklods, som normalt bliver lavet som legetøj for børn! Men man kan også lave den som en reklamesag. Helle har brugt Georg Jensen Damask som materiale samt alle de broderiteknikker, hun plejer at bruge, når hun syr folkedragter + computer print. Her er bl.a. tylbroderi, tylstrækning, hvidsyning, fladsyning, kontursting, krydret med lidt sølv og frøer, som er hendes "varemærke". Alle blokke er forbundet med hinanden, så man kan vende og dreje dem. Hver terning måler 7 x 7 x 7 cm. Håndsyet. Februar 2007.